Tennisturnering i single
Vi lancerer nu et helt nyt tilbud til spillere i aldersgruppen 25-60 år (plus/minus), som har lyst til at spille singlekampe.
Du kan være med uanset, om du lige er startet eller har spillet i mange år. Formålet er at få spillet en masse tennis og skabe et godt socialt netværk i klubben, hvor man kommer til at spille mod andre end the usual suspects.
Vi laver disse rækker, som man kan tilmelde sig: Damesingle, Herresingle og Mixed single
Tilmelding er åben nu og lukker d 20/4. Derefter laver vi puljer og kampprogram.
Tilmelding er åben nu og lukker d 20/4. Derefter laver vi puljer og kampprogram.
Formatet bliver, at man cirka kommer til at spille 3-4 kampe. Kampene skal afvikles mellem d. 1/5-26 og 25/6-26. Man står selv for at planlægge kampene og indrapportere resultater.
Vi slutter af med et brag i form af et Finalestævne d. 27/6. Mere info om det senere.
Som noget nyt kommer vi til at bruge “Box Ladder” systemet fra Dansk Tennis. Det kan hjælpe med at holde styr på alt data, men det fedeste er, at systemet løbende beregner dit World Tennis Number, så vi over tid kan lave endnu mere jævnbyrdige kampe. Vi håber nemlig at køre formatet videre efter sommerferien.
Ved tilmelding skal du oplyse om du er på A, B eller C niveau, hvor A er bedst og C er dårligst. Så planlægger vi puljer ud fra det.