Så har vi åbnet for tilmeldingen, som medhjælp til årets Champagne Brunch.
 
Med stor succes har vi i flere år afholdt Champagne Brunch i forbindelse med Skanderborg Festivallen.
Det er blevet en vigtig indtægtskilde for klubben, og derfor håber vi at rigtig mange af vores medlemmer vil smøge ærmerne op og komme ned og hjælpe i festivaldagene.
 
Champagne Brunchen er en eksklusiv morgenmadsbuffet, hvor de musikglade festivalsgæster får chancen for et varmt bad + dejlig morgenmad. Til morgenmaden serveres et glas champagne.
Hos mange af de faste festivalsgæster er vores Champagnebrunch blevet en fast tradition, som man kommer til hvert år.
 
Det er rigtig festligt og fornøjeligt at fungere som medhjælper til brunchen. Man får skudt dagen godt i gang, og kommer hurtigt i festivalsstemning.
 
Som medhjælper udbygger du dit netværk i klubben, og finder måske nye træningspartnere.
 
Vi har brug for ca. 15-25 hjælpere pr. dag.
 
Man tilmelder sig som hjælper under tilmelding til arrangementer.
 
Det er også muligt at være hjælper, uden at være aktivt medlem af klubben. Har du en søn eller datter, som er medlemmer er du også velkommen til at hjælpe os.
 
Med venlige champagne hilsener
og på vegne af Champagne udvalget.
 
Torben Christensen